Historien bag Dalmose Idræts- og Kulturcenter

Planen om at opføre en sportshal i Dalmose opstod omkring 1970 og fik byens og omegnens befolkning til i fællesskab at planlægge aktiviteter for at skaffe en startkapital. Man regnede med, at det ville være nemmere at få Hashøj Kommune med på ideen, såfremt der forinden var gjort et frivilligt arbejde for at skaffe penge. I de følgende år afholdt man derfor nogle ganske anselige byfester, hvor folk fra by og opland sammen lagde mange kræfter og ideer i arbejdet. I flere år fik man tilladelse til at afspærre Stationsvej, hvor aktiviteterne løb af stablen, og hvor det lykkedes at samle rigtig mange festdeltagere. der heldigvis brugte mange penge på pladsen. Disse penge blev efterhånden til grundlaget for den senere hal.

Heldigvis var Dalmose Centralskole på samme tid kommet i alvorlige vanskeligheder med at afvikle undervisningen i gymnastik og idræt - endda i så høj grad at skolen måtte flytte en del af undervisningen til Flakkebjerg. Dette gjorde at Hashøj Kommune hurtigt indså, at man ved at gå ind i arbejdet med at opføre en hal - både ville støtte det frivillige idrætsarbejde og samtidig afhjælpe skolens problem.

Der blev derfor nedsat en planlægningsgruppe, hvori der både var deltagere fra foreningerne og kommunen. Denne gruppe tog på tur til forskellige haller og fik kontakt med flere arkitekter, der var villige til at komme med et skitseforslag.

Da vi kom til realiteterne skulle det besluttes, om der skulle være tale om en kommunal hal eller en selvejende institution. Alle var enige om at det sidstnævnte var at foretrække. Dernæst skulle man have aftaler om areal til byggeriet og om finansieringen. For en symbolsk leje stillede kommunen det fornødne areal til rådighed og påtog sig også en lånegaranti.

Herefter kunne byggeriet gå i gang. De samlede udgifter ved den første del af byggeriet løb op i cirka 3,5 millioner kroner. Heraf havde byfesten samlet en væsentlig del, men senere fortsatte indsamlingerne blandt andet gennem afholdelse af store fester, således at byfesten i alt har skaffet den ganske imponerende sum af 1.600.000 kroner.

I planlægningsfasen var der ganske naturligt fremsat mange ønsker om faciliteter til de forskellige sportsgrene, ligesom der var store planer om alt det som en hal udover sport kunne bruges til: fester, møder osv. Ikke alle ønsker kunne opfyldes i første omgang, for langt rakte pengene ikke, men kreative folk var klar med løsninger. Skydebanen blev indrettet af skytterne fra Gimlinge. 1. salen, som kun var et tomt rum, blev klaret af IF62-folk, og sådan var der både den gang og også senere altid frivillige hænder, som ville påtage sig de forskellige opgaver.

Også efter hallens indvielse i 1975 har der været behov for praktiske folk. Således er de senere tilbygninger til depoter og gymnastiksal delvis klaret ved frivillig hjælp, men også hallens eget personale har ydet en stor indsats.

Som afløsning af de tidligere byfester, påtog de samme mennesker sig arbejdet med at afholde store fester i hallen. Hertil hyrede man orkestre og arrangerede spisning med op til 1.000 mennesker, hvorved der igen skaffedes væsentlige beløb. Der har også været store teater/revyforestillinger, som har hjulpet på hallens økonomi.   

Årene har vist, at det var en rigtig beslutning at opføre hallen, for den har på alle måder været et samlingspunkt for idrætten i denne del af kommunen og de forskellige lokaler og det gode køkken giver mulighed for afvikling af mange forskellige sammenkomster. Bestyrelsen og det ansatte personale lægger et stort arbejde i at få hallen til at fungere optimalt, og selv om det ikke er nemt at få økonomien til "at hænge sammen", så er det hidtil lykkedes, trods brugen af hallen i årenes løb har øget behovet for reparationer. Det er i denne forbindelse et stort aktiv at så mange frivillige står parat, når der er brug for hjælp.