DISC GOLF BANE
Prøv Dalmoses 9-hullers disc golf bane, der er åbne for alle og gratis at benytte.
Hvorfor disc golf?
Disc golf er en meget familievenlig sport, der kan dyrkes af alle personer uanset alder og kondition. På banen er der opstillet to tee-steder, et rødt for begyndere og et gult for øvede, så alle kan være med.
Og endelig er det en meget billig sport at dyrke. Det eneste udstyr, du behøver, er en disc, og de billigste koster ca. 79 kr.
Scorekort
Der er udarbejdet et scorekort, som du kan printe ud og bruge, når du skal spille med din familie, venner eller kolleger.
Regler
Reglerne er meget enkle. Det gælder kort sagt om at kaste en flyvende disc fra tee til mål på færrest mulige kast.
- Kast aldrig, når der er mennesker eller dyr inden for rækkevidde
- Sørg altid for at have frit udsyn, inden du kaster
- Man spiller i små grupper på maksimalt 5 personer
- Alle spillere kaster fra Teestedet (start) mod kurven (hullet)
- Derefter kaster man videre fra, hvor golf discen landede
- Den der kaster først, er den, der ligger længst fra kurven
- Når man kaster, skal den ene fod placeres der, hvor det tidligere kast landede. Den anden fod må ikke være tættere på kurven
- Golf discen er i hul, når den ligger i kurven eller hænger i kæderne
- Den er ikke i hul, hvis den snitter kurven eller lander på toppen
- Antallet af kast skrives ned for hvert hul og lægges sammen
- Vis hensyn til naturen. Det er forbudt at knække eller holde grene, når man kaster
- Vinderen er den, der har færrest kast på samtlige huller